UDFLYTTER er udvalgt til SPOTs sangskriverscene, lad os fejre det med ny musik.

 

No. 17

I denne uge fik jeg denne lysende besked. Ding!:



"Hjertelig tillykke - du er blevet valgt som en af Danmarks 6 bedste sangskrivere og vi vil gerne invitere dig til at spille et sæt på 25 minutter på Sangskrivere i Danmark på SPOT på Folkestedet i Århus"



Er du i nærheden af Århus d. 30.4.?
Kig forbi Folkestedet, hvor der er sangskrivershowcase.

Og skal du på SPOT, så ses vi måske der?

Som glimtende strejf - ny EP ude i dag
Derudover udkommer 5 nye sange samlet i dag som min anden digitale EP på Sleeve.



Det er en EP som på mange måder gør op med fortiden og skaber plads til et mere ærligt og autentisk udtryk.



1. Ulykkelig videnhed

2. Som glimtende strejf

3. I sin enkelthed

4. Tidslinjebåden

5. Den, jeg skulle ha' været



Musikbloggerne har skrevet følgende om singlen Som glimtende strejf, titelsporet på EP'en.




“… nyd dette stykke musik, en lille, lysende nødvendighed i en tid, hvor vi polerer os selv til ukendelighed.
Pernille har skabt et iørefaldende lydbillede, der balancerer mellem det nære singer-songwriter-univers og nogle soulede, jazzede klangflader, der tager livtag i en af vor tids største, stille smerter, nemlig forskellen på at passe ind og høre til.”

Teddy Bjørklund, Music and concert Xp



”Med poetiske billeder af lys mellem blade inviterer sangen os til at sænke skuldrene og give plads til det, vi i virkeligheden er.”

De danske artister 



Om EP'en
På anden EP i Lev-langsomt-trilogien fra UDFLYTTER leveres store omkvæd og lyriske flader fra et organisk og dynamisk band i grænselandet mellem singer-songwriter, jazz og rock.
Provokerende ærlige tekster og en underliggende underfundighed udtrykker overgivelse og glimtende strejf af en opvågnende autenticitet. Det er en bevægelse, der gør fri af fortidens tunge containerlast, det er forandringens færd i et menneske, hvor UDFLYTTER flytter ud af succes- og tidstyranni og ind i sig selv.
Flyt med.



Måske er du midt i en forandring…
…så håber jeg sangene kan støtte dig på din vej.

Et lille skridt hver dag
gå i takt med dit hjerteslag

fra I sin enkelthed



Tak til de fantastiske musikerne, det kunne ikke lade sig gøre uden jer!

Marie Hoyer Häggberg: klaver

Tim Carlstedt: elguitar

Niels Wilhelm Knudsen: Bas

Emeli Ek: Trommer

Jakob Lundbak: Klarinetter, saxofon, kor og blæserarrangementer

Gustav Davidsson: Trombone




Tekst, musik, lead vokal, kor og ak. guitar: Pernille Mejer Richardt

Indspillet i Studio Glasfågeln


Lyt til EP No 2 Som Glimtende Strejf

 
 
Previous
Previous

Lev langsomt - singlen er ude

Next
Next

Ny single udforsker autenticitet, identitet og modet til at give slip i en iscenesat verden